søndag den 30. november 2008

Ny bog: Din krop spejler dit sind

Så er der igen tid til en bog i min bogklub.

Med denne bog kommer du til at lære, hvordan dine fysiske symptomer relaterer sig til, hvordan du har det mentalt.

"Din krop spejler dit sind" handler om tankernes påvirkning på vores fysiske sundhed. Vi hører ofte om, hvordan vi bliver syge af stress med forhøjet blodtryk og hjerte-kar-problemer, og vi ved også, at kærestesorger gør fysisk ondt. Det vi ikke tænker over er, at influenza eller problemer i knæene kan være relaterede til noget, vi slås med i vores liv.

Bogen her er fra 1996, men det betyder på ingen måde, at den ikke er tidssvarende. Tværtimod. Jeg synes, der kommer flere og flere sygdommer og lidelser, som har en mentalt oprindelse, men bliver oftest kun behandlet som en fysisk lidelse.

Hun skriver på s. 30 at omkring 85% af alle sygdomm skyldes attitude og livsstil. Det er meget og tankevækkende. Måske skulle vores sundhedssystem bruge flere penge på det mentale end på opereationer og piller?

Debbie Shapiro har beskrevet kropsdel for kropsdel, hvordan det fysiske og mentale hænger sammen. Hun siger på ingen måde, at der er en ubrydelig sammenhæng, men lægger op til reflektion.

Læs den endelig og bliv klogere på dig selv og din krop.

"Din krop spejler dit sind" af Debbie Shapiro, 1996.

Let og flyvende december

Søndag d. 30. november - sidste dag inden julen for alvor tager fat - og året synger på sidste vers.

December måned er både elsket og hadet. Det er måneden, hvor der er julefrokoster og julesammenkomster, som giver både hygge og travlhed.

Sådan kommer du "flyvende" igennem dem.
Giv dig selv overblikket over, hvad du skal i december. Det værste og mest stressende er, når du ikke har overblik, for du risikere at bruge unødig energi på at holde styr på, hvornår du skal hvad. Brug din kalender, og lav en prioriteringsliste over det, du skal. Måske behøver du ikke at deltage i alle julemarkederne, eller i alle julefrokosterne, deltag i dem, du vil.

Der er altid en masse mad og drikke i julen, og for at du ikke skal blive flere kilo tykkere ej heller blive drænet for energi på grund af den megen mad og dårlige samvittighed, skal du også her igang med prioriteringslister. Hvad elsker du at spise? det er muligt at spise det, du elsker uden at det går "galt". Det går først galt, når du spiser for meget af det, og samtidig spiser alt det andet på bordet, som du ikke nyder på samme måde.

Her giver jeg dig en effektiv måde, hvordan du kan navigere i al den mad, sådan at du ender der, hvor der er succes. Ja, det kræver noget af dig, men vil det ikke være dejligt at have en "let og flyvende" december frem for en "fed og færdig" december?

1.
Start med at nedskrive alt det mad, som du ved, du møder her i julen, f.eks. sild med karrysalat, medister, and, risengrød, risalamande, æbleskiver, vafler, flæskesteg, chokolade, rødvin, snaps, sylte, kål, kljener, brunkager, vanliliekranse, marcipankonfekt, etc.

2.
Sortere dem i to kategorier. En kategori med mad, som kun hører sig december til, og en med mad, du kan få på alle tider af året. F.eks.:
julemad: and, risengrød, risalamande, æbleskiver, vafler, snaps (??både og), sylte, kål, kljener, brunkager, vanliliekranse, marcipankonfekt, etc.

andet: sild med karrysalat, snaps, chokolade, flæskesteg, rødvin.

3.
Nu har du lister med masser af mad og drikke i to kategorier. Det tredje trin er at prioritere i det, som du har skrevet ned. Hvilket mad er du helt vild med, og føler du hører sig julen til? og hvilket mad kan du bare lide? Du skal prioritere - og ikke ngoet med at lyve for dig selv og sige: "jeg elsker det hele", for når du virkelig mærker efter, så er der noget, der betyder mere. Prøv at spørg dig selv, hvis du kun måtte vælge 4 slags at spise, hvad ville du så vælge?

Jeg elsker klejner og and, men kan lide sild og karrysalat, men skulle jeg vælge, så var jeg ikke i tvivl.

4.
Hvor mange julefrokoster og sammenkomster skal du til? Find ud af det, samtidig med at du planlægger, hvad du vil prioritere at spise til dem. F.eks. kan du til den ene vælge silden, og til den anden vælge flæskestegen. Er du stadig med?

5.
Nu bliver det sværre. Du skal begrænse dig med hensyn til portionerne. Bare fordi det er december, betyder det ikke, at du skal overspise. Det er ikke en god oplevelse at ligge på sofaen med ondt i maven og energiforladt, fordi du har spist for meget. Jeg forstår ikke nydelsen i det.
Du skal spise en lille portion, nyd det og oplev den skønne følelse af at komme gennem december med nydelse og lethed.

6.
Den sværeste opgave. Du skal gøre det. Det er handlingen, der betyder noget. Vi har ofte mange gode intentioner, men det er først når du fuldføre dem, at succeen indtræffer. Du kan godt, men det kræver noget af dig, nemlig fokus på dig selv.

Glæd dig nu til december måned.

onsdag den 19. november 2008

Højsæson for depressioner

Hej

Så er november godt igang, og den ene dag tager den anden. Jeg nyder de mørke aftener med at tænde stearinlys og lytte til Ray Charles mens jeg laver mad. Varme supper er et hit i den her tid.

Sådan er det desværre ikke alle, der har det. November og januar er blevet kåret som årets tristeste måneder, men allerede i slut september og oktober er der personer, som føler sig påvirket.

Depressioner har været kendt i mange år, men det var i 80'erne, at det fik navnet "vinter-depressioner" ( http://www.depnet.dk/universe1/depression/sad/). Nu bliver det også omtalt som SAD, Seasonal Affective Disorder - for det er sæson bestemt.

Hvorfor kommer vinterdepressionerne
Manglende energi og tristheden opstår oftest, som følge af manglende lys. Lys påvirker center i hjernen, som udløser "feel-good" hormoner i kroppen, blandt andet hormonet serotonin. Mørket påvirker til at udskille hormonet melatonin, som populært kaldes vores "sove-hormon", og som blandt andet er ansvarlig for, at vi bliver trætte og falder til ro. Derfor er det naturligt, at vi i måneder med mange lyse timer er noget mere vågne og energiske, og i månederne med mange mørke timer, som vintermånederne, har sover lidt mere.

Sproget påvirker
Tænk over, hvordan vi bruger det danske sprog til at beskrive vejret og sindstilstanden. Læs disse sætninger, som vi bruge i flæng, og mærk efter, hvordan de påvirker din sindsstemning:

"det er rigtig vinterdag, mørk, våd og blæsende dag"
"det bliver en grå og trist dag"

"det er tid til at indendørs hygge i dag, for det bliver en våd og blæsende dag".

I vejrudsigten en morgen i TV2 sagde de: "det bliver en grå og trist dag", da de skulle fortælle om, at der ville blive overskyet med noget regn. Uden at vide af det, fortalte de mig ikke kun at hvordan vejret var, men de bestemte altså også, at dagen ville blive trist. Så er det altså svært at starte dagen positivt og tro, at det kan blive en god dag, når man hører dette fra nyhederne. De skal ikke bestemme, om min dag bliver trist eller glad. Hvorfor sagde de ikke bare: "det bliver en dag med gråvejr" eller "det bliver en grå og rigtige hygge inde dag".
Prøv at lægge mærke til, hvordan du og andre bruger sproget om vejret, for det har betydning for humøret.

Naturligt at der er forskel på sommer og vinter
Det er naturligt, men det er ikke naturligt, at mangle meget energi og sove meget mere. Hvis du oplever at dit humør bliver påvirket, du føler dig trist og har svært ved at finde glæden, dagene er uoverskuelige og du føler, at der er en "dyne" hen over dig, så er der tegn på, at du skal lave nogle ændringer i din hverdag. Det er vigtigt, for at du kan komme igennem de mange vintermåneder på en god måde. Du skal ikke bare overleve - DU SKAL LEVE.

Hvad gør jeg:
I en tidligere blog, har jeg beskrevet, hvordan du kan ændre din måde at tænke på. I stedet for at ærge dig og være ked af det, så acceptere vejret, og fokuser på alle de skønne ting, du så kan gøre. Lav lister med det, som giver dig hygge og energi, som f.eks. at læse en bog, sætte film på med børnene, bage boller og spille spil, tag varmt fodbad, lav varme supper (se mine opskrifter) etc.

Der er meget andet at gøre også, som fysisk aktivitet, massage, energi-givende kost, latter etc.
Jeg vil de kommende uger, give dig ideer til, hvad du kan gøre for at øge niveuet og mængden af "feel-good" hormoner sådan at din vinter bliver skøn.

Du kan også købe min bog, "Power 24/7" som vil hjælpe dig igennem og endda give dig en sundere og slankere krop.

Indtil næste gang - nyd den dejlige vinter dag med hygge indendørs, varmt te (eller andet) og varmt suppe.

tirsdag den 11. november 2008

energi er alt

ENERGI ......uden det, kan du intet.

"Alt hvad du gør, påvirker din energi og din energi påvirker alt hvad du gør"

Sådan starter min bog og det er netop, hvad min blog går ud på.

Derfor opfordret jeg dig til, lige nu, at skrive ned, hvad giver dig energi og hvad dræner dig for enerig. Derefter skal du sortere dem i det som koster penge, det som du selv har indflydelse på og det, som kan gøre hver dag - og så se, hvor meget du har inde i dit liv nu.......er der balance?

torsdag den 6. november 2008

Spis dit kakao

Kakao - bønnen fandtes også for 500 år siden.

Når det kommer til mad, så handler det hovedsaligt om at spise det, som kroppen genetisk er designet til. 99 % af dine gener er stadig som urmenneskets, og du skal spise som sådan. Derfor vil du fungere dårligere på mad, der stærkt forarbejdet og lavet på kemi, som f.eks. færdigretter som mange fedtfattige og light produkter er. Særligt så har mange en tendens til, at når det kommer til at spise søde sager og desserter, så købes der fedtfattigt og light. Det er sjældent en god idé, da disse produkter er lavet af "kemi" for at kunne smage som det oprindelige.

Har du et ønske om at "hygge" og få dessert, så tænk over, om det du indtager er rent kemi, eller det faktisk også kan give din krop næring - samtidig med, at det giver mange kalorier.

Chokolade er en ret.
Ønsker du noget "hygge" og at have et energi-kick, så er chokolade fantastisk, og jeg taler altså om den mørke over 70%. Mørkt chokolade indeholder kalorier, men også en masse antioxidanter (alt efter fremstillingen) og det vil påvirker dit "lykke-hormon". Hvis du er hard-core, kan du tygge kakao-bønner. Det er 100 %, og er en helt særlig oplevelse - men af den sunde slags.

Hvordan passer chokolade til vores genetik? Jo, jeg ser på den humoristiske vinkel, nemlig at kakao bønnen gro i naturen og at den også var tilstede for 500 år siden....

Advarsel:
Nok er chokolade sundere end anden slik, men det er stadig kalorier.

Her kan godt chokolade og kakao-bønner (Cacao nips):
http://www.kvindelivorganic.dk/, hvor du også kan købe cacao-pulver. Vær forberedt på, at det er høj procent, og meget bitter - men totalt energi og lykke boost.

Alt efter mærke, vil den mørke chokolade være mere eller mindre bitter. Prøv dig frem.

lørdag den 1. november 2008

Hvor er din energi-lækage?

Find din energi-lækage

Jeg anskuer altid sundhed som mængden af sund energi, der er tilrådighed. Mine valg i hverdagen, bliver foretaget udfra, om det giver energi eller det dræner energien, fremfor om det er sund eller ej. Det er ikke for at negliere sundheden, den er overordentlig vigtigt, men for mig, og for de klienter jeg har haft gennem 5 år, så er det lettere og mere motiverende at tage valg ud fra energien.

Helheden er dig
Du er en helhed, hvor der er mange systemer, som er afhængige af hinanden for at du kan fungere. Påvirker du et system, vil det påvirke de andre, og du vil kunne mærke det. Det tror jeg, de fleste af os er klar over, på det bevidste plan, men vi tænker ofte ikke over, at det er sådan du skal se på din hverdag. Er der noget, der ikke fungerer, hvor er din lækage så henne?

Der hvor du oplever lækagen kan være symptomet, men det behøver ikke at være der, hvor problemer har sin oprindelse. Derfor er det vigtigt, at mens du gør noget ved symptomet, så kigger du nærmere på dit liv og ser, om symptomet og årsagen er det samme, eller årsagen til symptomet kunne stamme fra et andet sted i kæden.

Mit symptom - min lækage
Jeg har tidligere skrevet, hvordan jeg har fået smerter i mine hænder, som er værst om natten.
Det forstyrrer min søvn, idet smerterne opleves hovedsagligt om natten. Min energilækage er forstyrret og manglende søvn, men det er ikke hovedårsagen. Årsagen er mine hænder, og hvorfor de smerter skal selvfølgelig findes, men indtil da, bliver jeg nødt til at forholde mig til min lækage.

Jeg har nætter, hvor jeg ikke sover mere end 1½ t førend jeg vågner og ved gode nætter sover jeg 5 timer. Det er alt for lidt søvn. Du behøver ikke at vide meget, for at konkludere at det er ikke sundt for krop eller sjæl.

Derfor er jeg nu udfordret på, hvordan jeg opretholder min gode energi, således at jeg ikke får flere "energi-lækager".

Jeg bliver nødt til at forholde mig til, hvordan jeg optimere energien på andre områder, således at jeg minimere, hvordan søvnmanglen påvirker min hverdag.

Undskyldninger eller træthed
Jeg oplever, hvordan søvnmangle påvirker min kost, min motion og mit mentale overskud.
Jeg står ikke tidlig op om morgenen med energi til den gode morgenmad, bruger energien på mit arbejde, således at når jeg er færdig, så har jeg brug for en lur.
Jeg har lyst til motion og træning, men hvilken motion og træning er sikkert for mig, tænker jeg? Når jeg skal være helt ærlig, så kender jeg til træning og øvelser, der vil kunne "optræne" og ikke gøre skade, men det er så "let" at jeg har svært ved at motivere mig selv. Hvornår skal jeg lave motionen? Jeg har førhen trænet om morgenen, men dette er ikke muligt nu, grundet mine smerter.

Der er flere områder, som bliver påvirket, og jeg skal gøre en bevidst indsats for at ændre den onde cirkel til en god cirkel trods problemerne.

Når jeg ser på min hverdag, så kan det være svært at finde ud af, hvorfor jeg ikke kan opretholde samme motivation og gøre det samme ting. Derfor tænker jeg ofte over, om jeg bruger "trætheden" som en velkommen undskyldning eller jeg virkelig oprigtig er træt. Det kan jeg ikke selv vide, men jeg kan være opmærksom på, hvordan min "mavefornemmelse" er, når jeg spørger mig selv, og så have tillid til mig selv.

At fylde op med energi
Når du ved, at der er en energi-lækage et sted, og du ikke kan gøre noget lige nu og her for at stoppe den, så skal du fylde energi på, andre steder fra.

Lav en liste over, hvad der giver dig enerig, og sørg for at gøre det dagligt. Eksempler, som du ikek kan omme udenom at forholde dig til:


  • Dine tanker - hvordan tænker du om det, der sker? Føler du dig håbløs? Ude af kontrol? - så vil de dræne dig endnu mere, mens tanker som, at det er en tegn på, at du skal ændre dig? Noget, du skal lære? betyder, at du ønsker at lære og det giver mere energi.
  • Kosten - spiser du nærende og opbyggende mad, eller "tomme" madvarer. Nyder du maden, giver dig selv tid?
  • Motion - selvom du er træt, så er kroppen bygget til at være fysisk aktiv. Det kan være, at du ikke kan eller skal opretholde samme træningsintensitet, men det er vigtigt ikke at gå i dvale. Dette er jeg udfordret på, både fordi jeg bliver nødt til at lave noget andet, end jeg er vant til, men også fordi jeg kan være usikker på, hvad jeg tør lave uden af forværre problemerne.
  • Vand - husk det nu - det er altid vigtigt.
  • Social samvær - når overskuddet er lille, så er gode venner og familie vigtige. At føle sig betydningsfuld og elsket giver næring til at overkomme "lækagen"
  • Meditation og visualisering. Tænk dig væk fra lækagen og se og mærk dig selv ovenpå igen. Forleden skrev jeg om taknemmlighed og bekræftigelser, disse vil også hjælpe med at lukke lækagen.

Mit program:
Jeg skal igang med at have mere stram struktur på min hverdag. En uge der er planlagt og skemalagt på, hvad jeg skal spise, træne, meditere og selvfølgelig arbejde og være social skaber ro og overskud når jeg er drænet. Jeg skal ikke forholde mig til, hvad jeg vil lave, men jeg har besluttet det. Selvfølgelig skal jeg også vurderer dag for dag, men med et udgangspunkt er det meget lettere at foretage de energi-opbyggende og gode valg.

God fornøjelse.