fredag den 24. juli 2009

Sundhed i tal

Sundheds- og sygeligheds tilstand fra 1987 til 2005 fra Statens Institut for folkesundhed.

Tænk lige over disse tal - flere gør noget for helbredet, spiser sundt og motionerer - og samtidig er andelen af overvægtige steget, andelen der er stresset er steget, og vi har´flere problemer med at nå arbejdsopgaver

spiser sundt:
1994: 53,3 %
2005: 59,5%

dyrker motion, fysisk aktivitet:
1994: 53 %
2005: 70,9 %

andelen af overvægtige
1994: 35,8 %
2005: 44,3 %

svært overvægtige:
1994: 7,6 %
2005: 11,4%

så mange forsøger at mindske stress, hvilket er positivt, men negativt at de bliver nødt til det
1994: 8,7 %
2005: 14,6%

problemer med at nå arbejdsopgaver
1987: 18,3%
1994: 23,7 %
2005: 28,2%

Derudover i Danmark:

49 % arbejder mere end de har lyst til
1,7 mio er på medicin
100.000 er afhængige af sovemedicin
65% af vores kost er "moderne mad" - som har mistet naturligheden
40% motionere så lidt, det er skadeligt
13.000 dør årligt af rygning
normalvægtige er en minoritet

Hvad tænker du om alt det?

Gør du noget ved det?

En ting er at erkende, at der skal forandring til.
En ting er at ønske forandring.


Der sker først noget, når du gør noget ved det.


Gør du noget ved det - eller sidder du fast i erkendelsen og ønsket

Tanker der slanker

Der er altid en årsag eller anledning til at spise.
  • socialt - hygge, fødselsdag, fest
  • styret at klokken, pausen
  • vane, det stod der bare
  • trøstespisning, kedsomhed
  • kulturelt - det er en del af selvskabet
  • jeg kunne ikke sige nej - spiser af hensyn
Alle de valg du tager, har konsekvenser - ligegyldig hvor meget du siger til dig selv, at det du foretager dig lige nu ikke har betydning, så husk lige, at det du indtager og foretager med din krop, former din krop, dit udseende og dit sind. Kroppen holder ikke pauser og ferier, hvor den ikke bliver påvirket.

Ærligt, hvor mange gange mærker du efter, hvorvidt du egentlig er sulten før du spiser?
Hvor længe siden er det, du har følt dig sulten, rigtig mavesulten?
Eller sagt nej tak, selvom der var mulighed for at spise og spise mere?
Spiser du måske, fordi du er bange for at blive sulten?

Kom igang med successen:

En slank krop handler ikke om bevidsthed og tilstedeværelse istedet for at du har fokus på dine afsavn. Du skal tilbage i kroppen og til naturen og kun bruge hovedet, følelserne og kulturen til at kunne orientere dig. Gør dette inden du spiser spørg dig selv:

- har jeg brug for at spise nu

- hvad kan maden gør for mig? give mig energi eller dræne mig?

- hvad vil der ske, hvis jeg ikke spiste det eller spiste noget andet

Når du spiser skal du:

- give den opmærksomhed

- smage på maden

- nyde den og tillade det.

Du skal lære at spise mere med kroppen end med følelserne, øjnene eller vanerne. Vælger du at spise chokolade, kage eller drikke vin alligevel - så er det et valg skal du træffe det i fuld bevidsthed fremfor at lade dig styre af følelser, angst og hensynsfuldhed.

Du har fortjent det bedste, livet har at byde på at nydelse i alt hvad vi foretager os. For at få det, skal du være tro mod dig selv og finde ud af, hvad du virkelig nyder - for at få den slanke krop.

Butt - blast....gå dig til en god bagdel


Butt-blast på treadmill

Få en god bagdel på løbebåndet.

For nogle år siden fandt jeg et powerwalk program, der skulle give en skøn bagdel.

Jeg har ændret lidt på programmet - og det er absolut en skøn måde at få træning på. Den giver ikke kun en god bagdel, men også en konditionsforbedring.

Bare gå igang. Er du en af dem, der nyder sommeren ved at løbe og gå ude - så bliv ved med det, og tag butt-blast programmet i brug når vinteren kommer.

Treadmill / løbebånd:

Gå program 1:



  • 5 min opvarmning på 6 km/t - 0%

  • 6 x 30 sec på incline 10% + 30 sec - 5%

  • 4 min, 6,5 km -1 %

  • 6 x 30 sec på incline 10% + 30 sec - 5%
    4 min, 6,5 km -1 %

  • 5 min nedkøling på 5,5 km -0%
Løbeprogram 2:


  • 5 min opvarmning på 9 km/t - 0%

  • 6 x 1 min på incline 5% + 1 min incline 2,5% (evt. på 8 km/t)

  • 4 min 10 km på incline 0%

  • 6 x 1 min på incline 5% + 1 min incline 2,5% (evt. på 8 km/t)

  • 5 min afkøling på 8,5-9 km/t på 0%

God træning.

mandag den 20. juli 2009

Nu skal vi igen passe på..

Denne morgen tjekkede jeg nyheder, og dette er et udpluk af de overskrifter der er om kost og sundhed indenfor den sidste uge.

Jeg kan godt blive en anelse forvirret med alle de budskaber, og jeg ved endda noget om området. Jeg kan igen sige, at vi kun kan gøre det så godt vi kan - og vælge det sunde ud fra den viden vi har. Når vi så læser noget nyt incdenfor kost og sundhed, så prøv at tænk, om det har noget at gøre med naturlighed og virkelighed eller om det bare er journalistik.

Salt truer vores helbred
Vi skal have salt, men vi skal have det naturlige salt og ikke i overmængder. Det meste at den salt vi spiser er blevet behandler i en sådan grad, at alt det som er sundt ved salt er forsvundet, og det er drænet for mineraler og sporstoffer.
15 procent af den salt, vi spiser, er naturligt i maden, og yderligere 15 procent står vi selv for at tilsætte, når vi laver mad eller drysser salt på ved middagsbordet. Det vil sige, at hele 70 procent af vores salt kommer fra forarbejdede fødevarer, især brød, kødpålæg, ost og morgenmadsprodukter. Også færdigretter, fastfood og kantinemad er fyldt med salt, viser undersøgelser. Det gør det svært at finde ud af, hvor meget vi får.
Hver dag spiser voksne danskere 8-11 gram salt, selv om anbefalingerne lyder på 6 gram salt om dagen – og gerne mindre.
Derfor kommer du længst ved at spise så naturlige madvarer som muligt og lave det fra bunden, så ved du hvilket salt du får.

Tørret frugt er lige så usund som slik
I vores fokus på sundhed vil vi så gerne gøre det godt. Frugt er sundt, og det ved industrien, derfor er det jo en logisk slutning at tørret frugt også er sundt. Men nej, det er langt fra rigtigt.

Når frugt tørres, stiger sukkerindholdet i frugt automatisk, men producenterne tøver ikke med at tilsætte ekstra sukker og fedt, som får kalorieindholdet til at ryge i vejret.
Mens kalorieindholdet i tørret ananas, melon og papaya er det samme som i vingummier, indeholder bananchips fra Trope A/S flere kalorier end chokoladeskildpadder fra Toms.

Det er altså ikke nødvendigvis et bedre valgt at spise tørret frugt for at holde den gode samvittighed. Du skal tænke over, hvad du vil have ud af det. Tørret frugt indeholder meget sukker, som både får blodsukkeret til at stige, hvilket ikke er ønskværdigt hverkend for at holde energien, og er fyldt med kalorier, som er uønsket i forbindelse med vægttab. Der er ligeledes den risiko, at fordi du tror det er frugt og det er sundt, så spiser du mere af det. Positivt ved tørret frugt er, at det indeholder minimalt eller ingen tilsætningsstoffer, modsat vingummi.

Så, brug tørret frugt som noget sødt og noget ekstra i f.eks. yoghurt, kom det i salat eller sammen med lidt nødder i stedet for kage eller slik. MEN pas på med det.

Søde drikke truer folkesundheden.
Vi drikker os fede. Der er en almindelig holding om, at flydende kalorier feder mere end dem du får ved at spise. Med det menes der, at du indtager let mange kalorier når du drikker det, idet du ikke bliver så mæt som hvis du skulle spise det. Tag f.eks. hjemmelavet appelsinjuice, det kan du let drikke saften (og det kød der kommer med) fra 3 appelsiner, men du har sværer ved at spise 3 appelsiner.
Det er blevet utrolig populært med juicer, hvilket er positivt - men ikke når det er frugt vi drikker. Du kan drikke frugtjuice engang imellem, men ellers skal tommelfinger reglen være, at din juice skal bestå af 75-80% grøntsager og kun 20-25% frugt.

Men mest af alt, er sodavand flydende kalorier. 73 liter sodavand pr. år - eller 2 deciliter pr. dag drikker hver eneste dansker mellem 0 og 100 år - og oveni kommer så saft, cider, iste og andre sukker- eller sødestofsødede drikke. Selvom vi slet ikke er på højde med USA, som er rekordholdere med 202 årlige liter coke, sprite og andre "soft drinks" pr. snude, så er det ikke sundt for os.

Drik vand - det er konklusionen, og ved særlige lejligheder drik noget andet.

torsdag den 16. juli 2009

seks om dagen

Seks om dagen - er sundhedsstyrelsens budskab for at du får nok frugt og grøntsager.

Det er i bund og grund et godt budskab - men mange misforstår det. Alt for få ved, at det handler om at få 600 gr. og at det ikke er seks stk. frugt og derefter grøntsager. Det er alt for meget frugt, som giver dig alt for meget sukker, selvom det er sundere end det hvide sukker, så vil det påvirke din krop med høj energi og ikke mindst mange kalorier.

Omvendt synes jeg,at 300 gr. grøntsager godt kan være i den lave ende. Jeg synes godt, du må få meget mere. Jeg vil give dig et forslag til, hvor let det er at få masser af grøntsager og frugt ind. Jeg vil dig to morgenmadsforslag, det ene med respekt for den kultur vi har skabt, mens det andet forslag er lavet mere ud fra naturen, hvor kulturen nok er der, men den er ikke dikterende for, hvad vi spiser hvornår.

mere end seks om dagen
Morgenmad:
a) 2 dl yoghurt med 1 dl havregryn med 1 æble skåret i.
1 blødkogt æg med 2 tomater

b) omelet: 2 æg rørt sammen krydret med lidt salt og peber. Kommes på panden for mellemvarme. Kom en håndfuld snittede asparges og 1 skivet tomat på den ene halvdel. Når omeletten er ved at være stivnet, vendes den ene halvdel over aspargesene og tomaterne. Lad stå et par minutter og servere med dampet grønne bønner/broccoli og evt. en skive rugbrød.

Formiddag: 3 gulerødder med 10 mandler

Frokost:
200 gr. spidskål let dampet
½ avocado most med lidt citronsaft og salt, vendes i spidskålen
75 gr. cherrytomat
1 kyllingefilet - stegt og skåret i fine strimler

Eftermiddag:
150 gr. melon (det er jo sommer) og ½ pære i en frugtsalat med 10 hasselnødder
1 groft knækbrød med 1-2 skiver ost

Aftensmad:
broccolimos med ovnlaks
200 gr. dampet broccoli blendet med citron, salt og peber
3 gulerødder i strimler med laks over med citron og hvidvin bagt i ovnen ca. 175 i 20 min.

æble til aftensnack.

Dette er en utrolig god dag - masser af fiberrigt grønt og frugt.

pære-banan smag i yoghurt

Hvilken yoghurt foretrækker dù?

Hvis du sagde jordbær, er du som de fleste europærer, for danskere foretrækker pære-banan.
Jeg har ikke noget problem med, at danskerne foretrækker pære-banan smagen, men problemet ligger i, at der er enumre, du spiser. Derfor foretrækker jeg personligt den, jeg selv laver, når jeg en enkelt gang spiser yoghurt.

Lav selv din yoghurt, så undgår du mange enumre (som er moderne mad, som kroppen ikke ved, hvad den skal bruge til; dårlig byggemateriale for cellerne).

Opskrift på banan-yoghurt:

½ banan
½ l yoghurt

Blend det sammen. For lidt ekstra smag kan du komme lidt vaniliepulver i. For at gøre det lidt sødere kan du komme lidt honning eller birkesød i. Konsistensen er en anden, end købe-yoghurten, men den er heller ikke fyldt med kemi.

For at få anden smag, skifter du frugten ud.

onsdag den 15. juli 2009

Keep It Simple Sweetheart

Det skal være simpel at leve sundt!!!

Lad være med at gøre det indviklet. Vi møder alle steder oplysninger om, hvad du skal gøre for at være sund. Det handler ofte om hvordan du skal træne og hvad du skal spise for at leve længere, tabe dig, få en pæn hud og meget mere. Og jeg skriver også om det, og når jeg gør det har jeg som mål, at du skal blive motiveret og tænke "wow, det kan jeg da godt". Alt for ofte virker det kompliceret og besværligt at gøre det. Det duer ikke.

Så - kosten, hvordan skal du tænke......hvordan tror du vi er designet til at leve? Med fabriksmad og e-numre, som udviklingen og kulturen har produceret, eller med mad, som du kan finde i naturen, som naturen har skabt? Ja, jeg spørger bare. Nu skal du ikke ud på heden og bo i en stenhytte, men du kan godt bruge din viden i byen.

Spis som stenaldermennesket mest, mindre som i landbrugssamfundet og minimalt som et moderne industrimenneske.

75 % stenalder - grønsager, frugt, nødder, olie, kød, fisk, fjerkræ,
20 % landbrug - fløde, yoghurt, groft korn som havregryn, rugbrød, rug, og du kan tage quinoa ind også
5 % moderne - til de tilsætningsstoffer du ikke kan undgå, chokolade (ups, det var nu også i stenalderen, bare ikke i DK :-)) - og lejlighedsvis til "jubii-tid" som vin, kage, is.

Jeg vil senere skrive, hvordan du skal "træne" dig simpel.

Bon appetit.

onsdag den 1. juli 2009

God bog til børn.

Denne bog er blevet anbefalet af en af mine kursister¨på mit "power slank" hold.

Hun har haft stor glæde af den overfor hendes børnebørn.

Mit barn er for sødt! - Kogebog til forældre, der vil spare på sukkeret Lotte Salling Forum