mandag den 26. januar 2009

Første måned i 2009 - hvordan gik den?

Så er det ene januarmål nået......hvordan med dine?

Jeg havde en fantastisk december set i forhold til, hvordan jeg behandlede min krop og dermed mig selv.

Jeg levede med respekt for, hvad min krop trives med, hvilket ville sige, hvad jeg fik mest mentalt og fysisk energi af. Jeg droppede alt den mad, som oftest bare bliver spist, fordi den er der og af vane, men ikke fordi det virkelig smager godt. Det betød faktisk, at jeg undlod alle de julekager og juleslik der konstant blev stillet frem, hvad enten det var på arbejdet eller på besøg.

Jeg fortsatte også med at løbe, på trods af at mørket jo krøb sig om os. Det var skønt at løbe og særligt skønt, da vi kom til juledagene. Den frihed og lethed der er i bare at tage et par løbesko på og så ud i luften. Det giver fysisk og mentalt overskud til al julemaden og de stillesiddende aktiviteter.

I juledagene bød jeg julekager, chokolade og vin velkommen igen, og så begyndte min krop at hungre efter det igen. Januar har været og er stadig udfordring på at genfinde balancen. Hvorfor mon det? Jo, i december er der så utrolig mange fristelser, at det kan være lettere helt at afstå dem alle. Det bliver pludselig en sport i at undgå det. I januar måned er der ikke mange fristelser, så når der dukker nogle op, så er det somom at hjernen og kroppen på ny skal forholde sig til at afstå det. Lyder det forvirrende og ulogisk?

Det handler alt sammen om motivation.
Der er altid to sider til et problem (hvis ikke flere). For nogle mennesker er det let at tage en beslutning og følge den 100% ligegyldigt hvordan de ydre omstændigheder er. De bekymre sig ikke sønderligt over, om de nu også skal i byen, har travlt på arbejdet, for hvis det vil det - så gør det det. Deres motivation er der bare, og jeg ser ofte, at de taget store generelle beslutninger. Bob Proctor, som er amerikask coach, siger, at man skal tage "advanced decisionsmaking", altså avanceret beslutninger. Det er en generel og overordenet beslutning, som betyder, at du ikke behøver at forholde dig til de mindre beslutninger. En avanceret beslutning var den, jeg tog de første 3 uger af december, hvor jeg besluttede mig for at lave simpel af grønt, kød, frugt og fedt og drak kun vand. Jeg behøvede ikke at tænker over, om jeg ville tage en småkage eller et stykke slik, for jeg havde allerede besluttet mig.

For andre mennesker skal der helst være mulighed for at beslutte sig i situationen, hvilket gør det meget sværre. En af grundene til det kan meget vel være, at ved de er motiveret og tør heller ikke at tage en stor beslutning og følge den. Det kan gøre det meget sværere, fordi du skal forholde dig til mange valg hver dag.

Nå alt kommer til alt, så beror vores success på, hvor motiveret vi er til forandringen. Det virker absolut ikke altid logisk hvorfor vi kan noget på et tidspunkt men ikke et andet. Det er også ulogisk, at det samme ønske kan vække uro og ubehag på et tidspunkt, så vi kommer til at sabotere vores mål, mens det på andre tidspunkter blot er en leg.

Mit ene mål er nået
Pudsigt nok, ,men det er ikke umiddelbart logisk, hvilke mål bliver gennemført uden problemer, mens andre kan halte bagefter længe. I december var det min kost, der gav mig det største fysiske og mentale overskud, og der var legende let. Sådan er januar ikke på kostsiden. Derimod er det løbeturerne, der er legende lette.

D. 9. januar tog jeg pludselig en beslutning om, at jeg ville løbe 10 km og fik en udfordring om at gøre det indenfor 1 mdr. Der skal siges, at jeg har løbet i ½ år, 1x om ugen og distancen altid 5,4 km - og at jeg førhen har hadet at løbe. Jeg må nok sige, times have changed. Nu kun halvvejs igennem tiden har jeg løbet 10 km (målet var inden d. 9. feb.). Alle mine undskyldninger om at det er koldt, jeg er træt etc, de har været der, men har slet ikke fået lov til at bestemme. Præsic det samme som med kosten i december. Undskyldningerne bestemmer ikke - det gør jeg. Undskyldningerne er ikke andet en følelsen af frygt for forandring og tanken om, at det er hårdt. Undskyldninger giver sjældent overskud og gør sjældent at du når dit mål.

Nyd successen - og kom videre
Hvorfor fortæller jeg dig, at jeg er så god, at jeg kan både det med kost og træning? Jeg fortæller det, fordi det kan jeg og det kan jeg ikke. Jeg har utrolig mange problemer og udfordringer også, men jeg reflektere over, hvad jeg vil og sørge for, at nyde de mål, jeg når. Samtidig med det, så er det vigtigt at revurdere dine mål, når nu du er nået til slutningen af januar. Skal du fortsætte som du gør, eller skal de justeres? Hvis de skal justeres, hvorfor skal de så det?

Tag en avanceret beslutning, der gør, at alle de små beslutnigner er taget på forhånd.

Hvis du f.eks. gerne ville tabe dig, så kan den avancerecde beslutning være:
- "På alle tidspunkter i alle situationer spiser jeg mad, der er levende, dvs. ikke tilsat sukker og andet tilsætningsstoffer." kodeordet er alle tidspunkter.

Hvis du vil i bedre form, kan det være:
- "Hver dag skal jeg være aktiv, og sofaen er kun om aftenen. " - så kan det være gåture, cykel, leg eller andet. " kodeordet er hver dag.

Hvis du vil have mere mental overskud kan det være:
- "Jeg vil hver dag starte dagen med at smile og tage den med ro." - Kodeordet er hver dag.

Det er en kæmpe udfordirng, men begynd at finde frem til, hvorfor du når dine mål og hvorfor du ikke når andre..

mandag den 19. januar 2009

Januar kræver energi...

Januar måned er som december og november, altså ofte grå og regnfuld, hvor det bliver tidligt mørkt. Selvom vi hver dag lægger minutter til dagen, så kan januar og februar være hårde at komme igennem. Uden ret meget lys og med masser af kulde er det vigtigt, at vi klæder vores krop på til at klare det.

Omega 3 - fedtsyre giver lys og varme.
Hjernen vil gerne have omega 3 fedtsyre såvel som dine led og din hud. Hvad er mere skønt end at spise noget lækkert og samtidig vide, at ens krop og sind får velvære og energi af det?

Derfor skal du prøve denne opskrift, som er helt latterlig let at lave og smager skønt.

Spidskål med lakseruller (3-4 pers)
3 laksestykker
8 fiskefiletter
1 stor porre
3/4 dl vand eller hvidvin
½ spidskål
4 store gulerødder
saften fra en ½ citron
1 spsk smør / olie
1 tsk karry
½ grøntsags bouillionterning
1½ dl hvidvin / vand
salt og peber

Tænd ovn til 200 C.
Fjern skindet fra laksen, og blend det til en fars sammen med ½ porre. Tilsæt et drys salt og peber. Fordel farsen på fiskefiletterne, som hver for sig rulles sammen og lægges i et smurt fad. Kom citronsaften over filetterne og vandet ved. Sættes i ovnen ved 200 C i 12 min.

Snit spidskålen i tynde strimler. Skræl gulerødderne og snit dem i fine strimler sammen med den ½ porre. Smelt og opvarm en spsk smør/olie på panden og tilsæt karry, pas på det ikke bliver sort. Kom grøntsagerne på panden og svits dem. Tilsæt hvidvinen og terningen. Småsimre i 5 min.

Kan serveres med en skive rugbrød/fuldkornsbrød eller små kartofler

torsdag den 15. januar 2009

Grøn juice med smag

Grøn juice med smag

Denne juice er fyldt med antioxidanter og meget udrensende.

Giver ca. 6 dl, så en stor portion.
200 gr. grønkål
½ agurk
½ fennikel
2 appelsiner - skrællen væk, hvis den ikke er økologisk

Juice det hele og drik kølig.

Super juice, der giver et kick

Power kick

Hvis du er ny på juicefronten, så pas lige på med denne, for der er mange udrensende stoffer i. Grønkål er meget kraftig, det samme er hvidløgen.

Portionen giver 3 glas (ca. 7,5 dl) men kan fortyndes med vand, hvis det ønskes. Smager allerbedst køleskabskold.

200 gr. grønkål (frisk)
½ agurk
2 cm ingefær - skrællen er væk
2 fed hvidløg (pillet)
½ citron.

Kom det hele i juiceren, og nyd.

Det skønneste citat.

Out deepest fear is not that we are inadequate.
Our deepest fear is that we are powerfull beyond measuer.
We ask ourselves, who am I to be brilliant, gorgeous, talentet and fabulous?
Actually, who are you not to be!
We were born to make manifest, the glory of God that is within us.
And as we let our ovn light shine,
we unconsciously give other people permission to do the same.

Tag dette med dig alle vegne.

mandag den 12. januar 2009

Lækker Karry-suppe med torsk og blomkål

Lækker Karry-suppe med torsk og blomkål

til 4. pers.

8 dl grøntsagsbouillion
1 blomkål i små mundrette buketter
4 gulerødder i mundrette skiver
1 løg, hakket
1-2 fed hvidløg, hele
1 tsk karry
1 rød chili, befriet for kerner
lidt smør / kokosolie
400-500 gr. torskefilet i mundrette stykker
salt og peber

Svits karry og løg i smøret. Tilsæt bouillion, blomkål, gulerødder, hvidløg og chili (den skal blot koge med for smag). Kog i ca. 1o min. eller til blomkålen er lidt mør. Tag chilien op. Blend resten af suppen groft. Tilsæt torsken, og lad suppen simre yderligere ca. 5-10 min. til fisken er mør. Smag til med salt og peber. Rør forsigtigt rundt, idet fisken ellers går i stykker.

Variation:
  • inden du blender, tag ½ af blomkål og gulerødder op, og tilsæt bagefter.
  • tilsæt kogte brune ris
  • spis groft brød til

God appetit.

SAY YES

Bruger du mest ordet ja eller er det ordet nej?

Lige før nytår var jeg i biografen og se filmen ”Yes Man”, som handler om Carl, der ikke får ret meget ud af livet. Hans kone gik fra ham for 3 år siden, han har været i job i 6 år uden nogen fremskridt, og han orker ikke at være social med sraine venner. Han siger nej til alle de muligheder, der kommer. Alt i alt, så er han deprimeret, slæber sig gennem livet.
Han lever ikke livet - han overlever det kun lige.

En dag deltager han i et ”Say Yes” seminar (sig ja), og han beslutter sig for at sige ja til alt. I starten er det meget svært for ham at sige ja, for det betyder, at han skal bryde ud af sine vante, negative og depressive tilstande, og gøre noget andet end han er vant til. Allerede efter nogle få ja’er, oplever han pudsige og dejlige ting, som han slet ikke havde forventet.

Carls konsekvente brug af ordet ja betyder, at han bryder ud af sin depressive tilstand, får den succes han har drømt om både i arbejds- og privatlivet.

Carl lærer også, at han ikke behøver at sige ja til ALT, det er ok at sige nej engang imellem, så
længe hans svar er styret af lyst og ikke af frygt. Carls overdrevne brug af nej betød, at han blev nødt til at først at lære at sige ja, inden mellemvejen blev fundet. Sådan er det oftest også når det kommer til at forandre noget indenfor sundheden, kost og motion. Du bliver nødt til at ”detoxe” og bryde vaner førend mellemvejen kan findes.

Sig ja i 2009
Hvilke følelser opstår der når du tænker på ordet ja? Og ordet nej?

Ordet ja betyder at du lukker op for muligheder og byder livet og personer velkommen. Det har en positiv betydning. Tænk bare på, at når vi indgår i ægteskabet, siger vi ja til hinanden. Mennesker, der siger ja, har generelt en mere positiv indstilling til livet. Ordet nej lukker for muligheder, og har en negativ betydning. Vi siger nej til vores børn, når der er noget de ikke må. Mennesker, der ofte bruger ordet nej bliver mere negative og deres indstilling til livet er med fokus på begrænsninger.

Lyder det provokerende for dig? Det er ok, for det er selvfølgelig generaliserende. Du må gerne sige nej til det, som du ikke vil, men prøv lige engang at tænke over, hvorfor du siger nej? Hvad vil der ske, hvis du siger ja?

Sig ja
Et nyt år er startet, og julen sidder stadig i frisk erindring, ikke kun i vores tanker, men sikkert også stadig i kroppen. De fleste har på et tidspunkt i december oplevet at bukserne strammer, smagsløgene er blevet trætte af fedt og sukker blot for alligevel at gøre det dag efter dag.
Årets sidste måned blev, hvis du er som de fleste, levet med sul hele måneden. Du har sagt ja til alt det mad, der har budt sig i den måned – og er det nu forkert? Det er op til dig, men har du tænkt over ,at du gerne må bruge ordet nej – for det kan faktisk være et ja.

Er det forvirrende? Det er det ikke, men du ved ikke, hvordan du kan gøre det.

Jeg valgte at afslutte året, dvs. de første 3 uger i december, ved at følge min egen power-plan (min energi-givende kostplan og kan være en mild detox). Jeg gjorde det, fordi jeg ville gøre noget godt for mig selv, samtidig med at jeg så vidste, at jeg endnu mere at kunne glæde mig til at nyde julemad og -hygge dagene omkring selve juleaften.

Jeg sagde JA TAK
Det betød, at jeg sagde nej tak til masser af juleslik og kager de første 3 uger, MEN væsentligt var, at jeg sagde ja tak til det, jeg havde lyst til. Ja, det krævede noget mental bearbejdning og forberedelse i november, MEN – da jeg gik i gang føltes det at leve det ud som et stort JA TAK.

I juledagene nød jeg at sige ja tak til de julegodter jeg kan lide, og til nytår sagde jeg ja tak til champagne og kransekage. Jeg havde ikke droppet min powerplan og min tidligere beslutning, jeg havde blot åbnet op for nogle dage, med ekstra krydderi.

Her i januar tuner jeg endnu engang min indre GPS (for at fortsætte successen med YES) og fortsætter med den kost, der giver mig Power.

Er dit nytårsfortsæt et JA TAK?
65% af nytårsfortsætterne bliver besluttet mellem jul og nytår (læs: hvor du er dopet af sukker og fedt). Mange af dem indeholder desværre det, at du skal sige nej til noget, f.eks. vil jeg stoppe med at spise sukker = NEJ. Et andet meget kendt nytårsfortsæt er, at ”jeg vil begynde at motionere” = JA, altså umiddelbart ingen problem der, men føles det som et ja?

Har du husket, at formulere dit nytårsfortsæt så det er og føles som et ja? Det kan sagtens være at din hjerne og krop i starten vil modarbejde din beslutning, som Carl oplevede det. Det er ok, men gør det alligevel. I starten vil det være den fornuftige og rationelle del af hjernen, der synes det er en god ide. Den del af hjernen, der styrer dine følelser samarbejder ikke altid med fornuften når du kommer i gang, men det kan den komme til.

Du bliver nødt til at gøre noget 100 % i mindst 14 dage og gerne 21 dage for at finde ud af, om det gør noget godt for dig, eller at du skal ændre lidt på kursen (justere din GPS). Din følelses-hjerne skal lige vænne sig til, at der ikke er fare på færde, men at det faktisk kan være behageligt.

Spørg dig selv:
  • hvordan kan du gøre dine ønsker til et JA TAK?
  • hvilken forandring kan du mærke, når du tænker ja tak fremfor nej tak?
  • hvordan vil dit liv være anderledes?

tag en dag af gangen og mærk succesen.